Talenter på fodboldlinjen
Talentakademiet Ringkøbing Skjern er stolte over at være en del af talentfulde lokale unges fodboldudvikling.
For tiden kan vi endnu engang kippe med flaget for 2 af vores lokale fodboldspillere.
Andreas Troelsen, tidligere SG Fodbold og som tidligere har gået på akademiet i flere år og som nu spiller på EFB U19 Liga, debuterede i efteråret på EFB’s 1. Divisions hold og blev senest udtaget til det danske U19 landshold. John Zabawithang, tidligere SG Fodbold og RIF, som træner på akademiet og samtidigt spiller i FCM er udtaget til U14 talentsamling under DBU.
Vi er mega stolte og ønsker drengene al mulig held og lykke.
Mange unge har været inde omkring akademiet og fået den ekstra træning der skal til for at give sig selv de bedste muligheder for at udleve drømmen om at kunne leve af at spille fodbold.
Trænere og ledere på akademiet forsøger at hjælpe de unge videre til andre og større klubber, hvis lysten og evnerne er der, og vi har pt. 2 drenge, som spiller på RIF's U14 og U15 hold, samt 2 drenge som træner på akademiet, som tidligere har spillet i hhv. SG Fodbold, Tarm IF og Strellev Lyne GU, som nu spiller på hhv. U13 og U14 Liga 1 i EFB. Desuden træner 4 pigespillere på akademiet, som til daglig spiller i Vildbjerg.
Herudover har vi i årenes løb haft mange talenter som er kommet videre. Blandt andre, en pige som udlever drømmen i Italien og andre spiller i RIF, Silkeborg IF, EFB, FCM, Skjern m.fl.